Download mit CV her -
PDF
Rav – har altid fascineret mig, men at kunne finde det
– ja det er jo en hel anden sag – fossiler derimod har jeg altid haft let ved at finde.
Vi har i siden ca. 1994 holdt ferie i Blåvand, uden at finde rav. På ferien i februar 2006, efter det havde været snestorm hele natten, var der om formiddagen et ophold. Ned på stranden, inden vi kørte hjem – l ligge med et, får jeg øje på noget der ligger et stykke fra os, måske 3-4 meter – der midt i sne og is lå der noget, der så ud som rav – NEJ, jeg var ikke i spor tvivl – det var rav, mit første stykke rav, på 39 gram. Hold da op – griner, kan stadig huske hvordan det føltes at stå med et stykke rav i hånden, som jeg selv havde fundet – ja, den følelse er der stadig, når jeg finder et stykke rav.
Der skulle gå et år, inden jeg fandt det næste stykke – ved Reersø, her var stykket på 19 gram. Det kunne ikke være sandt, at jeg ikke kunne finde rav – efter at have købt og læst bøger om rav, så gik jagten for alvor ind på at finde rav i 2008. Først var det små, små stykker rav – efter mange ture på strande herhjemme, på Sjælland og i Blåvand - så lige med et, var den der – JEG kunne finde rav – små og store stykker.
Da jeg var ansat på Ringsted Produktionshøjskole, som Linielære – tog jeg sommetider eleverne med på stranden – en af gangene, var der en elev der spurgte mig om jeg havde fundet et stykke rav med insekt i – hertil var mit svar ” nej, det har jeg ikke – men når jeg finder det, er det med 2 myg der parre sig”. Der skulle nu gå 3-4 år – men, så november 2013 i Blåvand – mit første stykke rav med insekt i – og for at det ikke skal være lyv – ja, så var det med to myg / insekter der ligger tæt sammen. Om de skulle til det eller var færdig er jeg ikke klar over.
I 2010 begynde jeg at spekulere på, hvordan jeg kunne få fremstillet noget, hvor jeg kunne anvende både filtningen og rav – i slutningen af 2010, begyndelsen af 2011 – fik jeg lavet mit første halssmykke, med uld/silke ”perler” og rav. Ved den kombination af rav og uld/silke – kan jeg fremstille nogle unikke smykker, da jeg holder mest af det rå rav – ja så er det rå rav jeg anvender.
Ved udstillingerne, anvender jeg drivtømmer, skaller og hvad jeg ellers finder på stranden, til at fremhæve filtning og rav/uld smykker. Herhjemme ligger mine smykker, rav og filtning, fremme som små ”kunstfigur”, sammen med lidt større stykker rav fund – hvorfor gemme det væk, når man kan gå og nyde synet af ens ”fangst”.
Udover at gå på stranden for at finde rav – giver det mig også mange gode naturoplevelser. Ja, mange af mine motiver, bliver jeg ofte inspireret af mine oplevelser ved stranden, skoven og i haven – det er bare at være åben for alt, hvad der sker rundt om én.
Grib øjeblikket, nyd det
– glæd dig over det, mens det er her.