Rav har altid været tillagt stærke magiske og helbredende egenskaber. Som regulært lægemiddel har man opskrifter helt tilbage til ca. 400 år F.Kr. Dengang blev rav knust og pulveret brugt mod maveonde. Et ravstykke i hånden blev anvendt, som febernedsættende middel. Olie blev udvundet af ravet og anvendt mod astma og hoste ved indgnidning på brystet.
I Romerriget blev ravet meget anvendt. I det første århundrede bar næsten alle - voksne og børn - et stykke rav om halsen, det kunne beskytte mod det onde. Ekstra virkningsfuldt var rav med indhold af insekter, det kunne endda beskytte mod hekse. Man kunne jo se at ravet i årevis kunne beskytte f.eks. en lille flue, som man vidste ville dø i løbet af få dage i naturen. Så kunne ravet selvfølgelig også beskytte brugeren mod alt ondt.
I Østasien, især Kina, var dyrefigurer udskåret i rav et højt værdsat frugtbarhedsmiddel i flere hundrede år.
I Danmark var det i flere hundrede år en skik på landet, især i ravområderne, at karlene skar et ravhjerte til deres udkårne. Hjertet blev selvfølgelig båret som tegn på kærligheden, men også som beskyttelse mod ondt. Bruden bar et stykke rav for at sikre lykken i ægteskabet og give et langt liv. Ravknapper på tøjet kunne også holde det onde borte. Mange sygdomme blev behandlet ved at indsnuse duften fra brændende rav. Op langs den jyske vestkyst blev små ravstykker syet ind i fløjlsbånd, båndene blev en gang dagligt dyppet i eddike, og så båret af små børn, "der havde ondt for tænder", det skulle gøre tændernes gennembrud mindre pinefuldt.
Den tyske ridderorden der i flere århundreder sad på alle ravforekomsterne i verdens rigeste ravområde i Kaliningrad distriktet, lavede mængder af medicin af rav og urter. Som grundsubstans i næsten alle mediciner blev der anvendt pulver af hvidt rav. I vore dage har videnskabelige undersøgelser vist at ravsyreindholdet er størst i hvidt rav - nemlig ca. 8%. Ravsyre, der dog fremstilles kunstigt nu, anvendes i dag i rigtigt mange moderne lægemidler - f.eks. i gigtmidler.
Ravkæder har netop i århundreder, og stadig i dag, en stor anvendelse mod især gigt, men også f.eks. mod astma. Også i dag anvendes små ravkæder til småbørn, der skal have tænder, endda i så fjerntliggende lande som Schweiz. Bideringe i rav fremstilles stadig til småbørn. I Østeuropa har man endda fremstillet sutter af rav.
I dag kan man også købe ravsalve, der er fremstillet af pulveriseret rav, det er ved at blive meget udbredt. Salven anvendes bl.a. til at smøre på gigtramte områder, massere ømme områder - som muskelinfiltrationer, den er god for tør hud, og virker sårhelende.
Har ravet så disse helbredende egenskaber? Man må jo selv prøve sig frem, men grunden til at træet overhovedet producerede harpiks, var jo netop at få en "medicin". Når en gren brækkede af, "blødte" træet, dets safter løb ud. Så skulle harpiksen jo lukke dette sår og forhindre bakterieangreb og lignende.
