Hvordan finder man rav? Næsten alle har prøvet at lede efter rav, uden at finde et eneste lille stykke. Men det er måske ikke så mærkeligt, for de fleste søger efter det forkerte, søger på det forkerte tidspunkt og/eller søger det forkerte sted. Hvis man er rigtig heldig kan man finde en klump som den der ses til højre. Dette er det største stykke rav fundet i Danmark i 200 år, og blev fundet på stranden ved Skagen af Odd Pedersen og vejer 3820 gram. Det største stykke rav nogensinde registreret i Danmark vejer hele 4,5 kilo og blev fundet i 1767 ved Slettestrand i Nordjylland. Dette stykke kan ses inde på Zoologisk Museum i København.
Søg efter det rigtige
De fleste tænker på rav som slebne smykker, og samler ting op der har denne farve, og det er især gule flintesten. Det er absolut ikke farven, der er kendetegnet for rav. Rav kan have næsten alle farver, fra det sorte til det hvide, og rå klumper ligner almindeligvis ikke det slebne rav.
Vægten er det bedste kendetegn, rav er jo gammelt harpiks, og er derfor næsten lige så let som træ, det har en vægtfylde på 1,01, og dermed kun en anelse tungere end vand. Har man et stykke rav i den ene hånd, og en sten af samme størrelse i den anden, vil der ikke være nogen tvivl om, hvad der er ravet. Mindre stykker kan slås forsigtigt mod fortænderne; ravet har en helt anderledes lyd, den er en mere træ-agtigt "døv" lyd.
- Ravets kendetegn er lyden og vægten.
Søg på det rigtige tidspunkt
Næsten alle "ravsøgere" går og leder når de alligevel er på stranden, dvs. en dejlig sommerdag, med solskin og helt vindstille, og det er en dag hvor man kan være næsten 100% sikker på at der ikke kommer et stykke rav ind. Rav ligger i nogle "depoter" rundt omkring ude under havbunden. Dette rav skal faktisk graves fri inden det kan komme ind til stranden, og det er hvad der sker når der er en kraftig langvarig storm af pålandsvind.
De store bølger arbejder op og ned i havbunden, og den stærke strøm flytter det løsnede materiale. Så længe det stadig stormer kan dette lette materiale ikke komme ind på stranden. Først når havet lige falder til ro ovenpå stormen, begynder ravet at aflejres på stranden. De store kraftige storme har vi jo i vinterhalvåret, og langt over 90% af alle der søger rav går i sommerhalvåret, hvor de holder ferie.
Erfarne ravsamlere kan ofte se, hvor ravpindelaget er på vej ind, for sammen med ravet er der ofte rodet sandorm og andre bund dyr op, og disse er mågerne jo meget interesseret i. Så ser man et sted i brændingen, hvor mågerne skriger og styrtdykker lige efter en storm, er det ofte fordi der er ravpindelag på vej ind. Mange erfarne ravsamlere har også waders og et stort net, så de kan komme til ravpindelaget inden det når helt ind på stranden.
- Næsten alt rav kommer ind i vinterhalvåret.
Søg det rigtige sted
Når rav har en vægtfylde der er så meget lavere end sten, vil de to ting heller aldrig blive aflejret imellem hinanden. De fleste der søger rav går imellem stenene og søger noget pænt gult-brunt. Men der er slet ingen rav, med mindre man går efter de helt store stykker på flere kilo, men der går menge år imellem de dukker op.
Rav bliver aflejret sammen med andre ting der har samme vægtfylde, dvs. gamle vandtrukne træstykker, ikke frisk træ der flyder ovenpå, tangrester, tørverester, gule havsvampe m.m. Det bliver aflejret i en sort bræmme nogle steder på stranden, hvor det passer med strømforholdene, at dette materiale kan aflejres, og i dette lag vil der ikke være en eneste sten. I Nordjylland kaldes dette lag for "ravpindelaget".
- Imellem sten er der sjældent rav. Ravet ligger imellem
andre ting med samme vægtfylde; ravpindelaget.
